Vi skal...

Vi skal være meget ude i naturen og føle og opleve årstiderne.

Se tingene spire og vokse op om foråret.

Gå i skoven og se, røre og trampe i alle bladene om efteråret.

Ud og se køer og heste på marken og finde små dyr i skoven.

Vi skal lære hvor maden kommer fra ved at putte frø i jorden i urtehaven og se det vokse op.

Vi skal tegne og male.

Vi skal høre musik, danse og synge.

Vi skal læse bøger og lege mm. 

Lave gymnastik og lege i hallen hver fredag, fra oktober til april, sammen med 6 andre dagplejere.

 

 

 

Værdier

Give plads til det enkelte barn med hver deres forskelligheder

Styrke barnets selvværd

Nærhed, tryghed og omsorg

Leg i naturen, blive nysgerrig og opdage

Fokus på god og sund kost

God forældredialog

 

Jeg vil...

Styrke børnene i at de bliver selvhjulpne, ved at de f.eks selv prøver at tage tøj af og på, det vil styrke børnenes selvværd og det vil være en sejr, når de finder ud af, at de godt kan selv.

Inddrage børnene i de daglige gøremål i det omfang de kan.


 

Daglig rytme

Børnene kan få morgenmad i dagplejen indtil kl. 7.30

Ca. kl. 9 spiser vi formiddagsmad og så går vi tur, tager på udflugt, leger i haven eller hvad vi finder på. 

Ca. kl. 11 spiser vi frokost, hvorefter børnene bliver puttet.

Når børnene har sovet spiser vi eftermiddagsmad og og så hygger vi med leg inde eller ude alt efter vind og vejr. 

 

"Der er ingen vej til glæde.
Glæde er vejen." (Buddha)